Kanon

Mine skoleleder ønskede en kort redegørelse for mine holdninger til de store kanon-tanker:
Efter således at have ladet sig inspirere af USAs udenrigspolitik og Frankrigs integrationspolitik vendte den danske regering sit Saurons øje mod ikke længere eksisterende østbloklande for at liberalisere undervisningen i det lille, hyggelige land.
En lille håndfuld navne blev fundet frem fra pensionerede bibliotekarers gemmer og, med ærefrygt i stemmen, introduceret i denne post-romantiske tsunami af nyreligiøs nationalisme. Og oppe på bjerget sad ældre anmeldere, nervøse overlærere og de tre korsriddere, Krarup, Langballe & Camre (sidstnævnte skulle dog spørge Søren Espersen om lov) og så, at det var godt! Atter var der ro bag kakkelbordet, og under billedet med den liderlige kronhjort blev kaffen og marmorkagen serveret, mens vi tænkte på dengang, hvor den ikke hed Gevalia men Richs.

Jeg er bekymret over, at min opgave i forhold til de i Folkeskoleloven beskrevne formålsparagraffer nu er blevet ændret således, at den enkelte elevs socialisering ikke længere bliver baseret på dennes udvikling og individuelle vurdering, men i stedet nu er et resultat af en statskontrolleret prægning.
Der er ikke noget, der råber mere på psykologhjælp (bortset fra harmonika-musik og pædofili) end et barn med en St. St. Blicher-bog i hånden.
Jeg mener ikke, at det bør være min opgave at vise vores elever disse forfattere, som var de udstillede genstande på en litterær lit-de-parade. Vi skal tilsyneladende ikke længere give dem redskaber, men svaret til den næste stopprøve; et navn er godt at kunne i en verden, hvor menneskesynet er en kvalitetsbedømmelse baseret på indtjente oste i Trivial Persuit eller reciterede Psalmevers.
Dermed ikke være sagt, at vi kun skal læse Martin & Victoria - men jeg tror, det er vigtigt at læse relevant og kvalitetspræget materiale - og det er Herrr Blicher så ingenlunde automatisk!!!
Min opgave, udover de som er så tydeligt beskrevet andetsteds, er at styrke disse elever i en sådan grad, at de kan gøre vores verden bedre end vi har formået!
Dette gør jeg på det didaktiske plan i danskundervisningen bl.a. vha. tema-læsning, hvor det altså ikke er forfatteren, men tekstens indhold og tema der er det centrale element.
Gennem min undervisning er det således ét af mine mål, at jeg kan give mange af eleverne lysten til at opsøge de store Forfattere, når de selv er klar til det.
Når jeg stikker mine elever en tekst af Jokeren (efter min mening blandt Danmarks bedste nulevende lyriker) og lader dem selv opdage båndene til Dan Turèll og Emil Aarestrup, så er det edder-muggeman'me undervisning der sparker r..! Tænk, hvis jeg gav dem Jeppe Aakjær i stedet for Naja Marie Aidt – så burde man faktisk bede en ansvarlig skoleleder bryde ind.
Og at Etatsmand Weinreich så træder frem i Statsradiofonien og siger, at kanonen skal fylde så og så få procentdele af undervisningen viser blot, at De ved lige så lidt om moderne undervisning som det nye socialdemokrati ved om arbejderklassen (jeg kunne ikke dy mig)!
Jeg er næsten flov over slutteligt at skulle indrømme, at mine elever når at møde langt de fleste af de nævnte lig og andre koryfæer på listen…. men ikke, skyndte han at tilføje, grundet deres navn!
Jeg håber, at jeg har undgået så mange af dine spørgsmål som muligt – du er velkommen til at kontakte mig for flere afvigelser!
;-)
Thomas