Ravns traditionelle sommerhilsen
Så blev det en realitet!
Hvad der indtil for nyligt blot var en moderne myte i stil med elgen, der vågner på taget af bilen, fingeren i mælkekartonen og empati i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, har bevæget fra fiktion til faktion og er nu en direkte håndgribelig kendsgerning: Jeg har sommerferie!
Lad mig sige det med det samme: Det har været et godt år! – et år fyldt med små succeser, masser af udfordringer og spændende tilbygninger.
Jeg flyttede jo fra min tidligere arbejdsplads og til Kalbyrisskolen i Næstved lige før september – og det var bestemt ikke et dårligt skridt. Her har jeg i år arbejdet i specialafdelingen med en første klasse bestående af 8 børn, hvoraf 3 er de såkaldte 20.2-elever. Afdelingen er ”spændt hårdt for” men fuld af engagerede og dygtige kolleger, som tager godt imod nye folk. Ungerne er nogle stakler med alskens problemer – bestemt også nogle med problemer, som et velfungerende system ville placere i andre institutioner. Vores lille flok krævede vores fulde årvågenhed og det var ikke stedet, hvor man i begyndelsen kørte en ”Reumert” eller kastede sig ud i eksperimenter, som selv en ikke en idealistisk seminarielærer ville foreslå, men ro, renlighed og regelmæssighed var gode retningslinier og dette udgangspunkt gav snart min kollega og jeg større og større råderum, som afkastede gode resultater, med søde børn og større faglighed!
Det har været et meget spændende og lærerigt år, og meget af det skyldtes min gode, og desværre nu forhenværende, kollega, Lykke. Hun er et varmt menneske, en god kollega og en dygtig lærer, som havde gjort det hårde forarbejde, før jeg kom svansende og scorede de billige point. Lykke kaster sig nu ud i et spændende eventyr, idet hun har taget uddannelsesorlov, og vil sidde i Tyrkiet, blandt bourgonvilla og palmer, og læse psykologi, mens hendes mand sælger lejligheder. Jeg vil savne hende og vores samarbejde!
Der kommer jo et tidspunkt, hvor enhver mand må forberede sig på det uundgåelige – det, som ingen, hverken høj eller lav, kan forsikre sig mod. Man søger at gemme sig bag computerskærmen eller stikke fingrene i ørerne og synge højt … ja, jeg har endog hørt om folk som går i haven (!), men alligevel kommer den snigende; der går et spøgelse gennem Europa, og nu er det også kommet til mig: Fremskridtet. Ikke blot fik jeg mobiltelefon for nogle år siden, jeg er nu også røget på den seneste modedille, og jeg er blevet så begejstret for den, at jeg spår, at inden længe vil de fleste voksne ha’ en såd’n. Dette kan – nej, dette vil blive fremtidens transportmiddel og sammen vil vi i fred og fordragelighed hver for sig lade os befordre frem og tilbage, hvad enten det drejer sig om arbejde eller 20 meter længere hen ad gaden. Jeg har nemlig fået BIL … og ikke nok med det; jeg har også på lovlig vis rekvireret et statskontrolleret bevis på, at jeg er kvalificeret til at føre ovennævnte motoriserede ekvipage.
Så nu tæsker jeg rundt i en lille Lupo og kan snakke med i selskaber om benzinpriser, hastighedsbegrænsninger og andre menneskerettigheder. Og uha, hvor jeg nyder det – det at kunne køre når jeg selv vil, at dreje til venstre i stedet for til højre, er altså ikke helt ringe!
Jeg bruger en del tid for tiden på at køre til Tystrup Sø for at holde øje med en havørnerede, hvor det ser ud til, at de (registreret for første gang i DK) får 3 unger på vingerne. Det synes jeg er utroligt spændende og skønt jeg ”bare lige vil forbi” bliver det tit til flere timer.
Om jeg vil tage på en længere tur i løbet af ferien er slet ikke utænkeligt, jeg har tænkt både Nordkap, Gotland og Mosel, men det kan lige så godt være, at jeg bestemmer mig for at futte rundt i Danmark med golfbag’en og kikkerten!
Efter sommerferien skal jeg så tilbage til overbygningen; jeg skal undervise både 7. og 8.-klasser, men jeg skal hovedsageligt ind og have dansk og klasselærerfunktion i en 9.-klasse. Det er meget tydeligt, at der er stor forskel mellem min nuværende og tidligere arbejdspladsers udskolingsforløb, men jeg glæder mig til at komme i gang – .
Jeg ønsker jer alle en god sommer og vil hermed takke de, som holder hjulene i gang!
Thomas
Hvad der indtil for nyligt blot var en moderne myte i stil med elgen, der vågner på taget af bilen, fingeren i mælkekartonen og empati i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, har bevæget fra fiktion til faktion og er nu en direkte håndgribelig kendsgerning: Jeg har sommerferie!
Lad mig sige det med det samme: Det har været et godt år! – et år fyldt med små succeser, masser af udfordringer og spændende tilbygninger.
Jeg flyttede jo fra min tidligere arbejdsplads og til Kalbyrisskolen i Næstved lige før september – og det var bestemt ikke et dårligt skridt. Her har jeg i år arbejdet i specialafdelingen med en første klasse bestående af 8 børn, hvoraf 3 er de såkaldte 20.2-elever. Afdelingen er ”spændt hårdt for” men fuld af engagerede og dygtige kolleger, som tager godt imod nye folk. Ungerne er nogle stakler med alskens problemer – bestemt også nogle med problemer, som et velfungerende system ville placere i andre institutioner. Vores lille flok krævede vores fulde årvågenhed og det var ikke stedet, hvor man i begyndelsen kørte en ”Reumert” eller kastede sig ud i eksperimenter, som selv en ikke en idealistisk seminarielærer ville foreslå, men ro, renlighed og regelmæssighed var gode retningslinier og dette udgangspunkt gav snart min kollega og jeg større og større råderum, som afkastede gode resultater, med søde børn og større faglighed!
Det har været et meget spændende og lærerigt år, og meget af det skyldtes min gode, og desværre nu forhenværende, kollega, Lykke. Hun er et varmt menneske, en god kollega og en dygtig lærer, som havde gjort det hårde forarbejde, før jeg kom svansende og scorede de billige point. Lykke kaster sig nu ud i et spændende eventyr, idet hun har taget uddannelsesorlov, og vil sidde i Tyrkiet, blandt bourgonvilla og palmer, og læse psykologi, mens hendes mand sælger lejligheder. Jeg vil savne hende og vores samarbejde!
Der kommer jo et tidspunkt, hvor enhver mand må forberede sig på det uundgåelige – det, som ingen, hverken høj eller lav, kan forsikre sig mod. Man søger at gemme sig bag computerskærmen eller stikke fingrene i ørerne og synge højt … ja, jeg har endog hørt om folk som går i haven (!), men alligevel kommer den snigende; der går et spøgelse gennem Europa, og nu er det også kommet til mig: Fremskridtet. Ikke blot fik jeg mobiltelefon for nogle år siden, jeg er nu også røget på den seneste modedille, og jeg er blevet så begejstret for den, at jeg spår, at inden længe vil de fleste voksne ha’ en såd’n. Dette kan – nej, dette vil blive fremtidens transportmiddel og sammen vil vi i fred og fordragelighed hver for sig lade os befordre frem og tilbage, hvad enten det drejer sig om arbejde eller 20 meter længere hen ad gaden. Jeg har nemlig fået BIL … og ikke nok med det; jeg har også på lovlig vis rekvireret et statskontrolleret bevis på, at jeg er kvalificeret til at føre ovennævnte motoriserede ekvipage.
Så nu tæsker jeg rundt i en lille Lupo og kan snakke med i selskaber om benzinpriser, hastighedsbegrænsninger og andre menneskerettigheder. Og uha, hvor jeg nyder det – det at kunne køre når jeg selv vil, at dreje til venstre i stedet for til højre, er altså ikke helt ringe!
Jeg bruger en del tid for tiden på at køre til Tystrup Sø for at holde øje med en havørnerede, hvor det ser ud til, at de (registreret for første gang i DK) får 3 unger på vingerne. Det synes jeg er utroligt spændende og skønt jeg ”bare lige vil forbi” bliver det tit til flere timer.
Om jeg vil tage på en længere tur i løbet af ferien er slet ikke utænkeligt, jeg har tænkt både Nordkap, Gotland og Mosel, men det kan lige så godt være, at jeg bestemmer mig for at futte rundt i Danmark med golfbag’en og kikkerten!
Efter sommerferien skal jeg så tilbage til overbygningen; jeg skal undervise både 7. og 8.-klasser, men jeg skal hovedsageligt ind og have dansk og klasselærerfunktion i en 9.-klasse. Det er meget tydeligt, at der er stor forskel mellem min nuværende og tidligere arbejdspladsers udskolingsforløb, men jeg glæder mig til at komme i gang – .
Jeg ønsker jer alle en god sommer og vil hermed takke de, som holder hjulene i gang!
Thomas
posted by Thomas at 6:34 pm
0 comments
