De sidste skvulp af sommerferien lyder nu fra glasset; snart skal vi atter ind på række og geled og sammen tilfredsstille regeringens krav om stopprøver, fag-, rumme- og renlighed. Inde længe er også denne ferie et minde på højde med den første månelanding og Danmark til Ejderen, mens uskyldige små flyver intetanende ind i vores klæbrige net og sidder ubehjælpeligt fast.
Men det har været en god sommer; jeg har efterhånden også akkumuleret 43 års træning til at nå en vis professionalisme i at holde ferie, så denne sommer blev lang, næsten begivenhedsløs .. og dejlig!
Planerne var store og ambitiøse før ferien: Der skulle golfes, besøges museer og snart skulle Lupoen til Nordkap, snart til Mosel - drømmene var store, men skønt sandslottet end ikke blev bygget stod tomten ikke nøgen og trøstesløs tilbage. For jeg fik spillet lidt golf - så meget min ryg nu tillod - jeg gjorde i år det, at jeg slog ud tidligt om morgenen og fik på den måde en dejlig start på dagen .... og ikke mange så mig, hver gang jeg skulle ud og lede efter mine bolde.
- Old golfers never die, they just loose their balls! -
Min gamle ven fra seminariet og Whiskyklubben, Jesper, stod pludselig og manglede en til at tage med ham til Belgien, så Lupoen kom skam ud at køre på de store udenlandske motorveje ... og det klarede den endog fint. Faktisk fik den lov til at overhale en Aston Martin Db7 og det har været lidt vanskeligt at holde den tilbage siden - så sent som i aftens hørte jeg den spille op til en af de ældre beboeres gangstativ og jeg frygter den dag vi holder tilbage for rødt ved siden af en gruppe medlemmer af det tatoverede broderskab.
Vi boede i Gent, en by, hvor den indre byplan er lagt på store drejescener, således at stakkels turister hver morgen står hjælpeløse og kigger på kortet for til sidst at kigge efter solen for i det mindste at få et begreb om verdenshjørnerne. Udover dette vil jeg huske byen for vores stamknejpe nede ved havnen, Jan van Eycks flotte triptykon i en af byens kirker (læs evt. mere herunder) og en særdeles god restaurant ved navn "Le petit restaurant", som ligger på Rode Koningstraat 12.
Vi tog også til Brugge, som er en rigtig dejlig by med mange smukke, gamle huse - i centrum har de tilsynelydende kun tre forskellige butikker; chokolade, øl og kniplinger .. sidstnævnte må være til at tørre munden bagefter.
I Brugge fandt jeg også hotellet jeg skal bo på, skulle jeg være så heldig at lande i byen igen på en lille småromantisk rejse: Denne gang havde jeg kun Jesper og råd til en cappuccino ... og der skal mere til at chatte såd'n en salmehøker op! Men du kan jo besøge hotellets hjemmeside på:
http://www.relaisbourgondischcruyce.be/Men nu var det jo ikke kun grundet kunsten og gamle huse, at vi forlod vores beskyttede tilværelse i Danmark - næ, vi var skam mænd på en mission. Bag os lå al forsigtighed da vi hin morgen begav os ud på vores færd for menneskeheden til det hellige St. Sixtuskloster i det aller sydligste af Belgien. Foran lå en farefuld rute som bl.a. tog os over noget, som ifølge vejskilte var bjerge, og inden længe så vi da også noget som med lidt mellemeuropæisk forståelse kunne tolkes som en bakke. Vi valgte udfra en filantropisk indfaldsvinkel solidarisk at forsøge at få propper i ørerne - desværre uden held.
Se, det er jo Jesper, som er den store ølmand og efterhånden som vi nærmede os klostret blev han alt mere urolig og pacede snart restløs op og ned ad Lupoens dæk - alt imens, det skal siges, at han gav ulastelige køreanvisninger!
Og der lå det så, det allerhelligste inden for ølbrygning: St. Sixtus, hvor de tavse trappister laver den fine øl Westvleteren i tre forskellige udgaver. Kun et skilt fortæller den ølglade køber, hvilken øl der kan erhverves på den aktuelle dag og store blev Jespers øjne, da skiltet uden blusel informerede os om, at der ingen øl var at indkøbe denne dag. Der sad han, ensom, fornedret og forladt - med våde øjne, og lignede et barn, som kun har fået belgiske kniplinger og tweedunderbukser i julegave. Ja, det var nærmest synd!
Dog var trøsten for hånde, idet der på den anden side af vejen lå et mere verdsligt cafeteria, hvor det var muligt ikke blot at smage den forjættede humle, men også, til favourabel pris, at indkøbe eksemplare af alle tre brygge fra klostrets hellige gryder. Og så blev han lidt glad igen!
Herhjemme har jeg næsten dagligt været ved ørnereden ved Tystrup Sø, hvor alle tre unger er kommet på reden og nu flyver frem og tilbage i træerne ved reden og nede ved søen. Det er stort at se såd'n en mother af en pipper, men at se fem på en gang og vide, at de alle er danske er imponerende. Faktisk er det blevet rigtig godt for Danmark mht. ørne idet der har været hele 12 ynglende par i år - kun reden ved Haderslev glippede i år, idet nogle mennesker kom for tæt på med det resultat, at forældrefuglene blev så stressede, at de forlod reden for stedse og ungerne gik til.
Denne sommers dårlige nyhed var, at skipper i Dalby desværre måtte sælge sin båd. Motoren gik i stykker og en reperation ville løbe op i et beløb som krævede mere en almindelig lærerløn og entusiasme. Jeg håber dog, at Per ikke helt fravælge havet men finder noget, som kan glæde både ham og Karen. Vi nåede dog at få en sidste tur, som trods motorbesvær var hyggelig sejllads til Vejrø, hvor vi mødte Ulla og Jørn.
Min niece er begyndt i vuggestue i denne uge - i begyndelsen følges hun pænt af begge stolte forældre, så der går nok ikke længe før hun indmeldes i både golfklub og Wolverhamptons ungdomsafdeling!
Tja, det var den sommer - næste sommer skal tilbringes med færre bøffer på grillen, mindre tobak og næsten ingen Malts, vin og øller - og hvis du tror på den, så har jeg et skøde på Eiffeltårnet som jeg gerne vil sælge til dig!
2.jpg)
